Vi sad og snakkede om, om den ikke ville vinde lidt, ved f.eks. at blive serveret i portionsanretninger som dessert, i stedet for som "kage". Og det prøver jeg så i morgen, hvor jeg har lovet at lave dessert til en planlægningsdag på skolen.
Her er resultatet fra planlægningsdagen:
Tinas gulerodsdessert
100 gram Daim
100 gram makroner
2½ dl. piskefløde
7 tsk. flormelis
3 tsk. vaniljesukker
2½ dl. cremefraiche 18 %
750 g revne gulerødder
Hak Daimen, knus makronerne og kom det i bunden af et tærtefad. Pisk fløden stiv med flormelis og vaniljesukker, og vend cremefraichen i. Skræl gulerødderne og riv dem groft.
Læg først cremen og derefter gulerødderne over makronbunden. Sæt desserten på køl i 2 timer og server.
Note 1: Det var lige lidt i overkanten med 750 gram revne gulerødder. Der var ikke plads på tærten til dem allesammen. Har ikke selv lavet den endnu, men tænker at 600 gram vil være rigeligt til portionen. Og så vil jeg prøve at anrettet desserten i høje glas, for at man virkelig kan se gulerødderne og de forskellige lag.
Note 2: Efter at have lavet desserten i glas (se billedet), vil jeg sige, at gulerodsmængden skal nedjusteres. Det var rigtig nemt at styre i portionsanretningerne, og jeg lavede dobbeltportion til arrangementet - dog kun med 1 kg gulerod. Det så flot ud med de forskellige lag i glassene.